Mere skaber end forbruger

Når fortalere for, at teknologien bringer os en bedre fremtid, lægger stor vægt på, at vi skal være mere skabere end forbrugere – det vil sige aktivt bruge vores potentiale og de nye teknologier til at skabe en god fremtid i stedet for passivt at forbruge det, andre skaber – hvordan mener de så, vi skal gøre det?

Hvordan bliver menneskeheden mere skaber end forbruger, når vi ikke ved, hvad de kommende måneders fundamentale forandringer vil bringe, og ovenikøbet er trætte og mættede af forandring?

Hvordan bevæger vi os væk fra et mindset, som i generationer er blevet formet af rovdrift-metoder, hvor vi arbejder over vores menneskelige formåen, bruger al energi på at passe ind og aldrig har tid til en oprigtig, klar tanke om noget som helst?

Neowes svar er entydigt: Vi må udvikle os selv. Vi må ændre vores mindset og åbne op for vores dybere kraft og styrke – ikke i ordets nuværende betydning, men i betydningen af menneskehedens medfødte skaberkraft og livsenergi.

Gammel systemtænkning

Men for at dette kan ske, er vi nødt til selv at give slip på de gamle systemer. Intet kan løfte os ind i dette kreative mindset, hvis vi ikke giver slip på vores egne gamle måder at handle og tænke på.

Vores sind sidder ofte fast i overlevelsestilstand, hvor alting skal være i en bestemt rækkefølge, for at vi kan føle os sikre på, at det hele nok skal gå godt. Det er forudsigeligt og får os til at føle os trygge. I virkeligheden er intet mere forkert lige nu end at læne sig ind i denne gamle måde at leve og være på, hvor alt skal være, som det plejer. Selvom det vil føles kontraintuitivt at give slip og få os til at ryste og frygte for vores fremtid, er det netop det at åbne op for det, der sker under denne overflade af overlevelse, som for alvor sætter os fri.

Herinde ligger vores sande selv, vores unikke, kreative, empatiske, kærlige og omsorgsfulde kerne, hvorfra vi kan leve et liv i sand overflod.

»…vi kan leve et liv i sand overflod.«

Ved at tage dette skridt kravler vi ud af menneskehedens største fængsel – nemlig det, der sidder i vores eget sind. Her bliver vi i stand til at leve frit og kreativt med hvilken som helst ny form for teknologi, der dukker op. Vi bliver åbne over for nye muligheder, præcis som menneskeheden altid har været det i tider med forandring – denne gang dog på en tilsyneladende eksponentiel skala.

»…vi kravler ud af menneskehedens største fængsel…«

Hvad skal vi skabe?

Ethvert menneske har evnen til at skabe. Hvad vi skaber, er forskelligt fra person til person, og det samme gælder under hvilke omstændigheder, i hvilken form osv. Men det er netop det, der gør det enkelte menneskes skabelse unik.

At skabe kan være at skrive, male eller spille musik, ja, men det kan også være at udvikle og forme din egen unikke måde at være til stede på de sociale medier, en ledelsesstil, der er fuldstændig tro mod dine kvaliteter, eller en ny måde at tegne byer på for en mere æstetisk fremtid – hvis det er dér, dit sande ønske ligger gemt. Dit svar ligger derinde, bag overfladen, og det venter kun på at få din opmærksomhed.

Hvorfor skabersindet er fremtidens sande overflod

I et langsigtet perspektiv vil dette skridt ikke kun bringe os i harmoni med en nyfunden frihed fra arbejde og kontor-/andet slaveri, men også give os mulighed for at trives, for at være mere tilfredse og glade på en meget simpel, men opfyldende måde. Intet mindre – og på en måde, som vi ikke kan forbruge os til ved at købe det ene eller det andet. Overforbrug er ofte bare et larmende, bedøvende plaster på sjælen, mens skabertilstanden giver adgang til netop den dybde, intensitet og kraft, som vi oftest længes dybest efter.

Der findes endda et endnu højere niveau end skabertilstanden, nemlig en tilstand af visdom og forbundethed på et dybere plan. Det er her, dit virke for alvor bliver løftet til næste niveau.

Det lyder stort, men kan begynde i det små.

Begynd med denne lille mentale undersøgelse af din egen klarhed:

  • Hvad gør du, når du er allermest i harmoni med dig selv og den, du er?
  • Hvad er det, du gør som den mest naturlige ting i verden, uden det kræver den store indsats, og som rent faktisk tænder et lys indeni dig?
  • Hvad foregår der, hvor er du, og hvordan bevæger du dig?
  • Mærker du også den følelse af frihed og opfyldelse, der følger med?

Dette er det sted, menneskeheden er i stand til at leve ud fra i den nære fremtid – ikke kun hjulpet på vej af teknologien, men også ved at vi selv træder ind i det.

Med Neowe-kompasset begynder vi med at integrere denne stærke forbindelse med din profession og erfaring. Hold øje med udgivelsen af Neowes arbejdsbog om, hvordan du åbner op for dit skabersind.

Scroll to Top